top of page

3 uger: Verden åbner sig

  • Forfatters billede: Bjørg Andersen
    Bjørg Andersen
  • 25. apr. 2017
  • 2 min læsning

Så er hvalpene blevet 3 uger gamle, og deres udvikling går nu rigtig hurtigt! Hver dag er der et nyt udviklingstrin. De har nu tænder, og er begyndt at bide i ting og hinanden. De kan se tydeligere, og kigger efter os, når vi kommer hen til hvalpekassen. Nogle har endda fundet ud af, at hvis man hyler tilpas ynkeligt, så bliver man ret sikkert samlet op :-)

De bevæger sig gradvist mere sikkert og hurtigere rundt – og flere er endda begyndt at tage afsæt og springe fremad i en ny og voldsom angrebsteknik. De er begyndt at spise fast føde (se i videoarkivet), hvilket både giver dem en længere søvn, en pæn vægtøgning og nogle markant mere lugtende mini-lorte! Sally har stadig masser af mælk, men om ikke så længe, vil hvalpenes tænder sikkert gøre det mindre muntert for hende at lade dem die, og så er det fint, at de er klar til hvalpefoder.

Når de sover i længere tid, er de også vågne i længere tid, og de to hvalpekasser er ikke længere interessante nok. Der skal ske noget mere! Så vi er i fuld gang med at udvide med den indendørs legegård.

Og så har hvalpene fået små halsbånd på. De skal lige vende sig til dem. Men med dem på er de er altså meget nemmere at kende på afstand, og de kan så også vende sig til følelsen.

I weekend havde vi besøg af de første 4 familier, der skal overtage en hvalp om 5-6 uger. Det var rigtigt hyggeligt, og dejligt at møde alle de søde mennesker, der glæder sig til deres lille nye beaglehvalp!

Billy og Sally

Billy (blåt halsbånd) er ude og opleve verden udenfor hvalpekassen. Han har mod på det meste, men derfor er det alligevel meget godt med mor i nærheden!

Let the games begin! De interne brydekampe mellem hvalpene er vigtige for deres udvikling.

Louis (beige halsbånd) og Aslan (brunt halsbånd) tager nogen ordentlige ture.

Anton tar' en hyggeslapper sammen med Frida (orange halsbånd)

Kan man sidde op og sove?

Ja da. Det kræver bare en isbjørn i passende størrelse!

Og Balto (sølvgråt halsbånd) elsker bare at putte sig!

Hvalpebabyer og teenagere har én ting til fælles: de falder i søvn hele tiden!

Alma får en lur på gulvet sammen med Louis (beige halsbånd) og Frida (orange halsbånd) mens René bygger legegård.

Ruby (pink halsbånd) kigger ud på verden og aftensolen.

Hun er bestemt ikke bange for noget, og man kan næsten fornemme, at hun tænker:

"Bare vent!" :-)

 
 
 

Comments


Seneste nyheder
Arkiv

Adresse

Bjørg Torning Andersen

Timianvej 40

8800 Viborg

 

Telefon

60604816

bottom of page